Handelsbetingelser for Grøn Computer ApS

Grøn Computer ApS
Ørstedsgade 8
5000 Odense C
TLF: +4546932039
CVR: 28296924

Indgåelse af aftale

Når du har lagt en ordre på groencomputer.dk, vil du automatisk modtage en bestillingsbekræftelse.
Denne mail er alene en elektronisk kvittering for, at vi har modtaget din ordre.
Der er derfor først indgået en bindende aftale mellem dig og groencomputer.dk, når du modtager en ordrebekræftelse. Indtil du modtager en ordrebekræftelse, er groencomputer.dk
berettiget til at annullere din ordre helt eller delvist pga. udsolgte varer. Hvis det sker, vil vi naturligvis kontakte dig.

Betaling

Grøn Computer ApS modtager online betalinger med Visa, Mastercard, ViaBill, Visa Electron, Maestro, Mobilepay og Anyday.
Vi tager ikke kortgebyr.

Ved køb med ViaBill vil du først modtage dine varer. Herefter skal du betale din månedsydelse den samme dag i hver måned.
Betaler du ikke til tiden, vil der blive pålagt et gebyr.
Hvis du fortryder dit køb, ophører aftalen om betaling hos ViaBill.
ViaBill finansierer køb for op til 2.000 kr.
Læs mere her: www.viabill.com/kredit

Med Anyday kan du dele din betaling op i 4. Du betaler 25 % når varen leveres, og det resterende beløb betales af over de følgende 3 måneder. Anyday er gratis for dig, så længe du betaler til tiden. Med Anyday får du en konto, som du kan anvende ved alle webshops, der tilbyder betaling gennem Anyday. Læs vilkår for Anyday her: www.anyday.io/da/terms-conditions/shopper

Der er også mulighed for finansieringen via Resurs Bank, fortryder du købet bortfalder aftalen med Resurs Bank også.


Det er også muligt at betale med konto-overførsel efter aftale. Bemærk at ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.
Vores konto-oplysninger:
Bank: Danske Bank
Reg Nr. 3409
Konto Nr. 11384595

Betaling vil først blive trukket på din konto, når den fysiske vare afsendes eller det virtuelle produkt er oprettet med mindre andet er aftalt eller fremgår af din ordre.

Alle beløb på hjemmesiden er inklusiv moms.
Hjemmesiden bruger følgende valutaer til prissætning:
Denmark – Kroner (DKK)

Grøn Computer ApS benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL protokol hvilket betyder din data er sikker og ikke kan læses af andre udefrakommende.

Grøn Computer ApS ‘s egen hjemmeside bruger ligeledes kryptering med SSL protokol.

Reservation af beløb
Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:

1) Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller
2) pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder. 


Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder. 

Levering

Leveringstiden for din ordre er 1-3 hverdage.

Grøn Computer ApS afsender varer med følgende: GLS, PostNord, Bring & Danske Fragtmænd

Forsendelsespriser:
Levering til pakkeshops er gratis.
Levering til erhverv – Kr. 49,-
Levering med privatomdeling – Kr. 69,-

Du vil kunne vælge i mellem at få pakken sendt “uden omdeling” eller “med omdeling”.

Du vil altid modtage et track and trace nr. så du kan følge din pakke, fra vores lager og hjem til dig.

Der er også mulighed for gratis afhentning i vores butik, varen kan afhentes når du får en bekræftelse på den er klar til afhentning.

Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. 

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare eller vi har indgået en aftale om en ydelse.

Varer
Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til [email protected] eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen – dette koster et gebyr på 70 kr. og vil blive fratrukket din ordre. Hvis du ønsker at få din ordre gensendt, vil det koste gebyret på 70 kr.

Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Vi modtager ikke forsendelser sendt ufranko, til pakkeshop, eller forsendelser hvor pakken blot stilles på adressen uden kvittering for modtagelse!

Ingen fortrydelsesret
Disse aftaler kan ikke fortrydes:
Levering af ikke-finansielle ydelser, der er færdigleveret, hvis du forinden har accepteret at ydelsen sættes i gang, og at din fortrydelsesret dermed mistes.

Varens stand ved returnering
Du hæfter for den forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion. Dette betyder at du må prøve varen på samme måde som hvis du handlede i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragtes den som brugt og af forringet værdi. Dette betyder, at du ved fortrydelse af købet får en mindre del eller intet af købsbeløbet retur, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. Det er op til Grøn Computer ApS at vurdere varens stand.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.

Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder din aftale eller dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Særligt for ydelser
Har du givet dit samtykke til, at arbejdet eller leveringen kan gå i gang, men du alligevel ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du dog være opmærksom på, at vi vil opkræve rimelige omkostninger for det arbejde, der allerede er leveret.

Særligt for varer
Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Varen sendes til:

Grøn Computer ApS
ATT: Returafdelingen
Ørstedsgade 8
5000 Odense C

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Du kan også fortryde købet ved at give os besked og aflevere den personligt på ovenstående adresse.

Reklamationsret & Garanti

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb, men ikke ydelser. Det betyder, at du som udgangspunkt ikke har 2 års reklamationsret på ydelser.
Er du ikke tilfreds med ydelsen kan du naturligvis kontakte os på [email protected].

Der gives 2 års reklamationsret på produkter i henhold til den danske købelov. Reklamationsretten gælder for alle fejl i software, materiale og fabrikation.

Hos Grøn Computer giver vi dog særskilt altid 2 års garanti på Brugte Computere, bærbare, stationære, mobiltelefoner & tablets uanset fabrikat og stand. Her påtager vi os bevisbyrden, det vil sige at det er os der i de 2 år, skal bevise at fejlen på produktet var tilsted ved købstidspunktet.

Det er muligt at tilkøbe udvidet garanti til nogle produkter. For disse gælder garantien i den periode der er anmærket i garantibeviset.

For forbrugsvarer, herunder batterier, gælder den alm. reklamationsret.

Reklamation vedr. fejl og mangler skal meddeles til Grøn Computer ApS i rimelig tid efter at manglen er opdaget. Her anses to måneder som rimelig tid, med mindre andet er aftalt. Vi refunderer rimelige fragtomkostninger.

Reklamationen frafalder ved forkert eller for voldsom betjening af produktet.

Grøn Computer har ret til at opkræve et testgebyr på Kr. 350,- såfremt det konstateres at et indleveret produkt ikke er reklamationsberettiget.

Grøn Computer dækker returneringsomkostningerne i forbindelse med berettiget reklamation og garanti. Vi sender dig en forudbetalt returlabel som blot skal printes og sættes på forsendelsen, inden den afleveres i pakkeshoppen.
Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, i tilfælde af evt. dokumentationskrav for afsendelse.

Ved returnering kontaktes virksomheden:

Grøn Computer ApS
Ørstedsgade 8, 1. sal
5000 Odense C
Tlf.: +4546932039
Mail: [email protected]

Reklamationer modtages ikke hvis disse er sendt på efterkrav.

Force majeure
Visse usædvanlige forhold kan påvirke din lyst til og mulighed for at gennemføre aftalen. Det kan f.eks. være ekstreme vejrsituationer, uro eller epidemier.
Er der tale om en force majeure-situation, vil du som udgangspunkt kunne få udskudt aftalen til et andet tidspunkt. Hvis det ikke er muligt, vil du kunne få pengene tilbage.
Vær opmærksom på, at en henstilling fra regeringen om, at du bør undlade at gennemføre aftalen ikke kan ligestilles med et forbud, og derfor ikke er en force majeure-situation.

Forbrugerbeskyttelse

Læs mere om din beskyttelse som forbruger når du køber via en PensoPay betalingsløsning:
https://pensopay.com/mere/forbrugerbeskyttelse/

Kunde- & Privatlivspolitik

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:

Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig. 

Personoplysningerne registreres hos Grøn Computer ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. 

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. 

Den dataansvarlige på groencomputer.dk er Grøn Computer ApS.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: [email protected].

Cookies
På groencomputer.dk anvendes cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, se vejledningen på Webshop Cookies og Privatlivspolitik.

Log-statistik
Vi bruger en log-statistik på groencomputer.dk, hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv. Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere Grøn Computer ApS’s hjemmeside.

Klagemuligheder

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte os på [email protected]. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.naevneneshus.dk

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag – uanset beløbets størrelse. Læs mere her.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – http://ec.europa.eu/odr

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 24.06.2024

Bilag 1: Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til: Grøn Computer ApS
Ørstedsgade 8
5000 Odense C
E-mail: [email protected]

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

__________________________________________________________________________________

Bestilt den: _______________________________     Modtaget den: _______________________________

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

Forbrugerens adresse:  ___________________________________________________________________

Forbrugerens underskrift*: _________________________________________      Dato*: _________________

(* kun hvis formularens indhold meddeles på papir)